Aske Jacoby Portræt.jpg

Aske Jacoby.

Aske Jacoby er en musik-begavelse udover det sædvanlige, og en nøgleperson i dansk musikhistorie. Han er anerkendt som en enestående musiker, og demonstrerer desuden et stort talent for sang og sangskrivning. Udover en række anmelderroste pladeudgivelser, er han manden bag blandt andet News og Danseorkestret.

Op gennem firserne og halvfemserne spiller Jacoby både med Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Kasper Winding og Thomas Helmig. I 1985 danner Jacoby Danseorkesteret sammen med nu afdøde Jacob Andersen. 

De seneste små ti år har han fokuseret på sin solokarriere samt driften og grundlæggelsen af pladeselskabet Giant Birch. Hos Jacoby har sangskrivning et sjældent højt niveau, og hans katalog er internationalt anerkendt - og naturligvis krydret med guitarspil i international klasse. Blandt Jacobys seneste udgivelser finder man bl.a. hitsinglerne Balloon og True Love Never Dies, der begge spilles flittigt på DR P4 og P5 samt på en lang række udenlandske radiostationer.

Aske Jacoby modtog i 2004 den fornemme Ken Gudman Pris for sine præstationer i dansk musikliv.