LittleSprout_logo.png

little sprout

Giant Birch har et sub-label, dedikeret til instrumentalmusik, ved navn little sprout. Den lille spire er tænkt som et sted, hvor ”ikke-pop” eller ”ukurant” musik kan finde et hjem. Musik, der er af høj kunstnerisk kvalitet, men måske er for smal til mainstream medier.

Der er plads til snart sagt alle genrer, blot det er instrumentalt og, som sagt, af høj standard. 

Little sprouts’ første udgivelser er ElektroRetroFutureFunk-bandet Marathons Monks’ to singler ”Monk Funk (The Six Ungraspables)” og ”Rice Cake”. Et helt album er planlagt udsendt medio oktober 2021.

I sensommeren udsender improvisations-bandet Impromptu deres debutalbum ”Impromptu”.

Der arbejdes også på en genudgivelse af saxofonisten Holger Laumanns calypso-albums fra 1970’erne og 1980’erne.

“Instrumentalmusikken er spændende, fordi den skaber så stærke cinematiske billeder, der kan sende os på en altopslugende, ja næsten magisk, indre rejse.”

- Aske Jacoby

Kunstnere.

MarathonMonks.jpg

Marathon Monks.

Bringer den funky lyd fra clubscenen i London og Paris til Danmark. Den internationale klang skabes af de tre garvede musikere Fredrik Damsgaard på Höfner bas, Phong Lê på Höfner bas og keys samt Minh Lê på trommer.

IMPROMPTU COVER BACK.jpg

Impromptu.

Impromptu er engelsk og betyder ”improviseret”, og det er lige hvad musikken er: fuldstændig fri og i øjeblikkets varme og ukendte hænder. En musikalsk drømmerejse af David Lynch’ske dimensioner. Som en ensom nattevandring gennem den Corona-tomme storby bugter musikken sig ind og ud af gader, gyder og stræder, danser på tomme rådhuspladser og chiller i nattemystiske parker. Bare lyt, giv dig hen og din indre film tager dig ud hvor tusmørket hersker og natten er din!

Aske Jacoby: guitar

Daniel Franck: kontrabas

Jeppe Gram: trommer